At komme kørende af de snørklede veje nær Munkebjerg Hotel er en drøm for en Twin Peaks Fan som mig. For duggen af de høje nåletræer skaber en drømmeagtig tåge, der får en til at tvivle på, om man overhovedet er i Danmark. 
Her havde jeg fornøjelsen af at dokumentere Martin og Kirstines bryllup. Jeg var blevet anbefalet som fotograf af Kirstines roomie i kollektivet "Galehuset". Men på trods af navnet, var jeg ikke helt forberedt på, hvad jeg gik med til. For de her søde mennesker ved, hvordan man holder en fænomenal fest, hvor stemningen er højere end Snoop Dogg. Som ekstrafotograf havde jeg Pil Rosted med i bilen, som fangede nogle fantastiske ekstra vinkler. Faktisk er jeg lidt misundelig på hende for nogle af Pils fotos overgik mine. 
Back to Top