
Hey! Hyggeligt at møde dig her i cyberspace!
Jeg knipser billeder af folk, der
ikke er vant til at blive fotograferet.
Jeg knipser billeder af folk, der
ikke er vant til at blive fotograferet.
At vælge fotograf er lidt som at vælge frisør. Du skal finde en, du klikker med, som har en stil, du kan hygge dig med imens personen arbejder. Og ligesom du betror dit hår frisøren, betror du dine minder til fotografen. Det er en stor tillid, som jeg gør mit bedste for at leve op til de 10-15 bryllupper, jeg fotograferer om året.
Min tilgang til bryllupsfotografering er, at det er din fest, og at du kan gøre hvad filen, du har lyst til. Så hvis du har en spændende idé, er jeg altid frisk på at løbe med på den. Derudover går jeg op i at fange alle de detaljer, der er blevet brugt så mange tid og kræfter på. For bryllupsfotos er de øjeblikke, vi ser livet igennem. Så de skal fange både de skønne og uskønne stunder fra dagen.
Når jeg ikke fotograferer, arbejder jeg til dagligt med visuel kommunikation i kulturbranchen og er cand.mag. i dansk. Men er ikke mere akademisk end at jeg skrev speciale i subkulturer og memes med udgangspunkt i Charli XCXs ‘Brat’ i danske digitale fællesskaber.
Udover fotografering er jeg glad for at danse polka, læse lidt for mange bøger, fyre op for umamien med opskrifter for det japanske køkken og er ophavsmand til verbet ‘at mygge’.